Hugsy

Hugsy

Hugsy er af særlig udvalgt og meget lækker økologisk bomuld, i en jacquard vævning.
Den er fremstillet i et meget begrænset parti, og findes også som ringslynge.

Viklen er dejlig nem at arbejde med, og kan varmt anbefales for nybegyndere. Den kræver en mild blødgørende forarbejdning, da den er af ren bomuld, men når det så er sagt, er det virkelig en vikle, der samarbejder og sidder fantastisk. Det er en fastvikle, der er velegnet til, at bære både babyer og tumlinger 🫶

Vores bæreredskaber er af lækreste kvalitet, og ikke nok med de er 100% økologiske, så arbejder vi meget målrettet på at skabe bæredygtige produkter, der kan bruges igen og igen og af flere generationer 🌱

Bag om Hugsy:
Vi har lavet denne vikle, med en helt særlig tanke, til dig som forælder og som menneske 💛
Hos NPO Slings er det dig/jer, som menneske og som familie, der er det vigtigste for os, og jeres skabelse, jeres processer og udvikling som familie, skal hyldes ved at I sammen kan skabe noget, der kun er jeres, repræsenteret i jeres helt egen Hugsy vikle 🫶

Hugsy-mønsteret er løg med hjerter i. Det symboliserer det at ‘skrælle løget’ igen og igen; altså at vi i vores processer skræller og skaber de lag, der giver mening for os hver i sær, som mennesker og som familier 💛

Hugsy navnet er tiltænkt som en favner, med en kærlig påmindelse om, at I er lige som I skal være, og at I sammen har et ståsted til I finder jer et nyt 💛

Husk, vi er mennesker og vi må gerne bare være 💛:)

NB. Se altid viklen efter i stof og i syninger, for eventuelle fejl/mangler, inden du tager viklen i brug.

Viklen anbefales vasket før brug. Dette i henhold til pågældende vaskeanvisning, således fibrene i stoffet kan sætte sig.

Sikkerhed

Husk at tilegne dig viden om dit bæreredskab og om bæresikkerhed, inden du/I begynder jeres bæreeventyr.
Husk altid at dit barn skal have frie luftveje og hold altid dit barn under opsyn og vær opmærksom på dit barns velbefindende. Læs sikkerhedsguide for brug af bæreredskaber her Sikkerhed
Føler du dig forvirret eller går du helt i stå i din bæreproces, så vid at du hjertens gerne må kontakte NPO Slings, for du fortjener en tryg og god start og det vil vi meget gerne hjælpe dig med 🙂

Produkt info

Stoffet er en jacquard vævning med en gsm på 260.

Farvekombinationen er gul og rå/ufarvet bomuld.
I den rå/ufarvede økologiske bomuld kan man se små dele fra bomuldsskallerne, nogle af disse forsvinder under vask, eller ved brug, andre forbliver i stoffet. Disse er en naturlig del af den økologiske bomuld, og de er synlige fordi stoffet ikke er farvet, eller bleget.

Stoffet er produceret i Europa. Det er vævet hos et økologisk certificeret væveri, der fremstiller vores vikler for os.
Vi samarbejder med dette fantastiske og meget dygtige væveri, særligt fordi de har en økologisk certificering, der gør at vi, hos NPO Slings, kan stå inde for at vores produkter er fremstillet ud fra meget høje krav til økologi, særligt stor ansvarlighed og respekt for menneskerne bag hele processen i tilblivelsen af vores produkter, og med lige så stor ansvarlighed og respekt for dyr, natur og miljø. Vi samarbejder også med dette firma, da vi herunder er med til at støtte en mere bedre og mere bæredygtig tekstilindustri.

Der er midtermærker på både top- og bottom rail, så det er altid en win win når du skal finde et midtermærke 🙂

Vaskeanvisning

Hugsy fastvikle er 100% økologisk bomuld.

Du kan vælge at vaske den i hånden med neutral sæbe, eller du kan vaske den i en nyere vaskemaskine.

Vaskemaskine:
Hugsy anbefales vasket på bomuldsprogram for sig selv. Vasker du den sammen med andet bomuld, anbefaler vi at det er bomuld i helt lyse farver. Vær forsigtig, da nogle stykker tøj kan smitte af i farven.
Viklen tåler helt op til 60 grader, vi anbefaler 30-40 grader, og med en moderat centrifugering.
Du kan også vælge et håndvaskprogram og derefter give den en moderat centrifugering.
Viklen tåler også tørretumbler på et bomuldsprogram, dog er dette på eget ansvar, da vi ikke har afprøvet det.
Vi anbefaler at viklen tørrer på et tørrestativ.

Håndvask:
Tag en balje og fyld en smule neutral sæbe i (1-1½ tsk) og fyld vand i og bland det rundt med hånden. Vandets temperatur anbefaler vi 30-40 grader, men viklen tåler som tidligere nævnt op til 60 grader, men vær forsigtig med så varmt vand, når du bruger dine hænder.
Lad viklen ligge i blød i 10-15 minutter og ælt stoffet rundt i vandet. Eftersom det er bomuld, tåler det godt at blive æltet rundt, i modsætning til uld.
Hæld vandet fra og tilføj nyt vand for at skylle sæben ud af stoffet. Dette gentager du indtil du vurderer at sæben er skyllet ud.
Vrid så meget vand ud af stoffet som muligt. Du kan tage et stort håndklæde og lægge viklen over på og bred den ud, evt. læg den dobbelt og rul derefter håndklædet sammen til en rulle. Du kan nu trykke på rullen, for at presse vand fra stoffet, som håndklædet kan absorbere. Det kan godt være du skal gentage dette med endnu et tørt håndklæde, det er en vurderingssag 🙂
Ellers kan du også lægge den våde vikle i vaskemaskine og give den en moderat centrifugering. Du kan nu hænge den til tørre på et tørrestativ.

Hugsy fastvikle tåler også strygejern ved 200 grader. Vi anbefaler at den stryges, når stoffet stadig er lettere fugtigt, da dette bedre hjælper stoffet til, at “vende tilbage” til sin oprindelige form. Er stoffet tørt, kan du stænke det fugtigt med vand og stryge den.

Ekstra info: Du kan også stryge viklen for at blødgøre den. Ydermere kan du også flette den, dette er også blødgørende for viklen 🙂

Størrelse

Er du i tvivl om hvilken størrelse, der passer dig og jeres bærebehov, så kan du finde vores guide lige her under Størrelsesguide

 

1.345,00 kr.1.545,00 kr.

Scroll to Top